COURAGE UNDER FIRE

Født i USA, 2014
War Front – Charming v. Seeking The Gold

1. oktober føl, 2024 - Fee ex. moms:

DKK 12.000,-

COURAGE UNDER FIRE (USA)

Courage Under Fire er født i 2014 i USA og opdrættet af Charming Syndicate.

War Front-sønnen Courage Under Fire, der som 2-årig var anden bag Caravaggio i Phoenix Stakes (Gr.1), og som er helbror til den tredobbelte amerikanske Grade-1-vinder Omaha Beach, indleder i 2024 sin avlshingstekarriere på York Stutteri.

Om Courage Under Fire

Courage Under Fire var vinder som 2-årig i Irland, og han opnåede en Official Rating på 105 efter sin andenplads bag staldkammeraten Caravaggio (War Front) i 2016-udgaven af Keeneland Phoenix Stakes (Gr.1) på The Curragh.

Allerede samme efterår blev han handlet privat af Flemming Velins ScanVet Stallions.

Én af de bedste 3-årige i Nordamerika

Blot et halvt år tidligere var en helbror til Courage Under Fire bragt til verden i USA. Hingsten blev navngivet Omaha Beach og han kom som 2-årig – i 2018 – i træning hos Richard Mandella på Santa Anita.

Alt imens Gruppe-1-placerede Courage Under Fire stod opstaldet hos ScanVet Stallions i Nordsjælland, udviklede lillebroderen sig til én af Nordamerikas bedste væddeløbere.

Som 3-årig blev han den første hest i 33 år som opnåede at vinde Grade-1-opgør over 1200 og 1800 meter i én og samme sæson, og hans tre Grade-1-triumfer inkluderede Santa Anita Sprint Championship Stakes (G1), Malibu Stakes (G1) samt Arkansas Derby (G1).

OMAHA BEACH som står på Spendthrift Farm til $45.000

Favorit til Kentucky Derby

Efter sejren i sidstnævnte opgør, var Omaha Beach favorit til Kentucky Derby (G1) den første lørdag i maj 2019, men selve morgenen før løbet måtte Mandella slette ham på grund af hoste.

Omaha Beach havde vundet sine tre starter frem imod Kentucky Derby (G1), men fik efter sletningen en lang pause hen over sommeren. Da han gjorde comeback, var det over 1200 meter i Santa Anita Park Sprint Champion Stakes (G1) den 6. oktober, hvor han besejrede Shancelot (Shanghai Bobby) og Flagstaff (Speightstown), og præstationen blev en måned senere fulgt op med en andenplads bag Spun To Run (Hard Spun) i Breeders’ Cup Dirt Mile (G1).

I karrierens sidste start, den 28. december 2019, vandt Omaha Beach Santa Anitas Malibu Stakes (G1) over 1400 meter med to lette længders afstand til Santa Anita Derby (G1)-vinderen Roadster (Quality Road).

Fjerdeplads på 1st Crop Sires-listen

I 2020 blev Omaha Beach introduceret som ny avlshingst på Spendthrift Farm i Kentucky til en bedækningstakst på 45,000 USD, og han har i 2023 haft sine to første årgange på banerne i USA.

På listen over ”2023 1st Crop Sires by Progeny Earnings” ligger Omaha Beach på fjerdepladsen, mindre end 150,000 USD bag førende Vino Rosso (Curlin). Hingstens bedste afkom hidtil har været Debutante Stakes-vinderen Hot Beach og Anoakia Stakes-vinderen Sandy Bottom, samt Grade-1-placerede navne som Alys Beach, Pirate og Launch.

ÉN AF DE BEDSTE MODERLINJER I USA

Helbrødrene Courage Under Fire og Omaha Beach er ud af den vindende Seeking The Gold-datter Charming, som desuden har produceret den amerikanske Championhoppe Take Charge Brandi (Giant’s Causeway).

Take Charge Brandi vandt som 2-årig både Breeders’ Cup Juvenile Fillies (G1) og Starlet Stakes (G1), og hendes første afkom er Stakes-vinderen Courvoisier (Tapit).

Selv er Charming ud af den tredobbelte Grade-1-vinder Take Charge Lady (Dehere) og dermed halvsøster til den amerikanske 3-årschampion-, Travers Stakes (G1)-vinder og succesrige avlshingst Will Take Charge (Unbridled’s Song), til den Florida Derby(G1)-vindende avlshingst Take Charge Indy (A.P. Indy) og til den Grade-1-vindende American Pharoah-datter As Time Goes By.

Endnu en søster til Charming, I’ll Take Charge (Indian Charlie), er mor til Suburban Stakes (G2)-vinderen og Florida Derby (G1)-2’eren Charge It (Tapit).

Man kan roligt konstatere, at Courage Under Fire til næste år indleder stutterikarrieren med sine papirer i orden.

Både hvad angår egne løbsmeritter i Gruppe-1-sammenhæng i Irland, samt afstamningsmæssigt.

Da Flemming Velin ved udgangen af 2016 købte hingsten ud af Aidan O’Briens træningsimperium på Ballydoyle, var der intet kendskab til Omaha Beach, og hér endte den stort satsende ejer med at stå på den rigtige side af historien.

Løbskarrieren

COURAGE UNDER FIRE vinder på Naas

EN SOLID 2-ÅRING MED EN EXCEPTIONEL AMERIKANSK FAMILIE

1st European Breeders Fund Maiden, Naas

2nd Keeneland Phoenix Stakes (Gr. 1), Curragh.

5thTattersalls Acomb Stakes (Gr.3), York

Courage Under Fire ved sin 2. plads i Phoenix Stakes (Gr.1) bag Caravaggio

”Har længe drømt om at kunne stille en War Front-søn”

Mens Spendthrift Farm i 2024 har sat Omaha Beach til en bedækningstakst på 40,000 USD – 275.000 danske kroner – introduceres Courage Under Fire til 12.000 kroner ex. moms på York Stutteri.

Courage Under Fire er ikke alene et pragtfuldt individ. Han er vinder og Gruppe-1-placeret på græs, og selv om han aldrig selv nåede at starte på dirt, siger hans moderlinje alt om de kvaliteter og muligheder der eksisterer på dette underlag”, siger York Stutteris Alexander Elsass og fortsætter:

”Jeg har længe drømt om at kunne stille en War Front-søn på York Stutteri, og Courage Under Fire bliver samtidig den første avlshingst efter War Front i Skandinavien”.

WAR FRONT far til 8 Champions, 24 Grade 1 vindere og 115 Stakes vindere. Opstaldet på Caliborne Farm til $100.000

”Når vi samtidig ved, at War Front og hans sønner passer perfekt sammen med hopper med Galileo-blod, er der ingen tvivl om, at Courage Under Fire er det perfekte match herhjemme i årene fremover”.

I videoen herunder ses Courage Under Fire blive anden til

Caravaggio i 2016-udgaven af Keeneland Phoenix Stakes (Gr.1) på The Curragh.